350.000-400.000 voksne danskere vil i løbet af et år have symptomer, svarende til kriterierne for angst.
Især fobier, men også i høj grad panikangst og vedvarende angst. Agorafobi udvikler sig således hos ca. 5% af alle mennesker, socialfobier hos over 10%, panikangst hos 4 %, generaliseret angst hos 5%. Kvinder hyppigere end mænd.Angstlidelser er dyre for samfundet. Angst koster utallige sygedage og en del angstpatienter får førtidspension ( selvom angst uden psykose ofte ikke anerkendes som invaliderende af pensionsnævnene ). Angstpatienter søger tit læge og bliver sendt til den ene kostbare undersøgelse efter den anden, uden at man finder nogen forklaring på angsten.
Dette har store økonomiske konsekvenser for samfundet, både i form af direkte sundhedsudgifter og indirekte omkostninger som tabt arbejdsfortjeneste.
Angst vurderes til at være den hyppigst forekommende lidelse
De pårørende står i en vanskelig situation. På den ene side skal de skabe tryghed omkring den angste, på den anden side skal de stimulere til at udfolde sig og klare sig selv. En forudsætning for at kunne gøre dette bedst muligt er at vide mest muligt om angstens væsen, bla. ved at snakke derom med deres læge og med familie og venner.
Angst består af 4 komponenter, nemlig selve angstfølelsen, kropslige ledsagesymptomer, tanker relateret til angsten og undvigelsesadfærd ( for at undgå angstprovokerende situationer).
De primære angstlidelser er fobierne ( agorafobi, socialfobi og enkelfobi ) panikangst og vedvarende angst. Dertil kommer en række sekundære angstformer, der er følger af andre psykiske eller kropslige sygdomme).
Mange angstpatienter dulmer deres angst med alkohol. Men mange mennesker også angst pga. rigeligt alkoholforbrug.
Angsten præcise årsager og mekanismer kendes ikke. Der er tale om en kombination og biologiske og psykosociale faktorer.
Der er i dag gode muligheder for at behandle angsten. Lette former kan behandles med information, rådgivning og støtte. I øvrigt består den primære angstbehandling i psykoterapi. Slår dette ikke til, må behandlingen kombineres med medicin.
En af de vigtigste psykoterapeutiske metoder i angstbehandlingen er den såkaldte kognitive adfærdsterapi, der især består i gradvis at udsætte patienten for de ubehagelig angstprovokerende forhold, for at han/hun derved kan lære at mestre dem. Det er samtidig vigtig at lære at mestre dem. Der er samtidigt at bearbejde følelser og tanker i relation til angsten.
Kilder:
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 703
Psykiatri fonden