Forskellen på Metakognitiv Terapi og Kognitiv Adfærdsterapi

Både metakognitiv terapi (MCT) og kognitiv adfærdsterapi (CBT) er psykologiske behandlingsmetoder, der anvendes til at behandle en række psykiske lidelser, herunder angst og depression. Selvom de begge bygger på kognitive teorier, er der væsentlige forskelle i deres tilgang, mål og metoder.

Kognitiv Adfærdsterapi (CBT)

Grundlæggende Principper: CBT bygger på ideen om, at vores tanker, følelser og adfærd er indbyrdes forbundne. Negative tankemønstre kan føre til maladaptiv adfærd og følelsesmæssig nød. CBT sigter mod at ændre disse negative tankemønstre og adfærd for at forbedre klientens mentale tilstand.

Metoder:

• Identifikation og udfordring af negative tanker: Terapeuten hjælper klienten med at identificere automatiske negative tanker og udfordrer disse ved at undersøge beviser for og imod dem.
• Kognitive omstrukturering: Klienten lærer at erstatte dysfunktionelle tanker med mere realistiske og adaptive tanker.
• Eksponering og adfærdseksperimenter: Klienten opfordres til gradvist at konfrontere frygtede situationer eller udføre adfærdseksperimenter for at teste deres negative antagelser.

Mål:

• Reducere symptomatologi ved at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd.
• Forbedre klientens evne til at håndtere stress og udfordringer.

Metakognitiv Terapi (MCT)

Grundlæggende Principper: MCT, udviklet af Adrian Wells, fokuserer på metakognition, hvilket refererer til de tanker, vi har om vores egne tanker. MCT antager, at det er de metakognitive processer, især bekymring, grublerier og trusselsovervågning, der opretholder psykiske lidelser.

Metoder:

• Identifikation af CAS (Cognitive Attentional Syndrome): Terapeuten hjælper klienten med at identificere og forstå CAS, som består af bekymringer, grublerier og maladaptive coping-strategier.
• Modifikation af metakognitive overbevisninger: Klienten arbejder på at ændre deres overbevisninger om kontrol over tanker og betydningen af bekymring og grublerier.
• Opmærksomhedstræning: Klienten trænes i at styre deres opmærksomhed væk fra bekymringer og trusselsovervågning.

Mål:

• Reducere engagement i bekymring og grublerier.
• Ændre metakognitive overbevisninger for at mindske CAS og dermed symptomer på angst og depression.

Sammenligning

Fokus:

• CBT: Fokuserer på indholdet af negative tanker og de adfærdsmønstre, der følger heraf.
• MCT: Fokuserer på metakognitive processer og de tanker, vi har om vores egne tanker.

Metoder:

• CBT: Arbejder med at ændre specifikke negative tanker og adfærd gennem kognitive omstrukturering og adfærdsteknikker.
• MCT: Arbejder med at ændre klientens forhold til deres tanker ved at modificere metakognitive overbevisninger og reducere CAS.

Målgruppe:

• CBT: Bredt anvendt til en række psykiske lidelser, herunder angst, depression, OCD og PTSD.
• MCT: Primært anvendt til angstlidelser, depression og PTSD, med fokus på dem, der har problemer med vedvarende bekymringer og grublerier.

Evidens: Begge terapier har stærk empirisk støtte, men CBT har eksisteret længere og har derfor en større mængde forskning bag sig. MCT er en nyere terapi med lovende resultater, men flere langtidsstudier er nødvendige for at bekræfte dens effektivitet.

Konklusion

Mens både MCT og CBT tilbyder effektive behandlingsmetoder for psykiske lidelser, gør deres forskellige fokus og metoder dem egnede til forskellige typer af klienter og problemer. CBT’s styrke ligger i dens velafprøvede teknikker til at ændre negative tankemønstre og adfærd, mens MCT’s styrke ligger i dens fokus på metakognitive processer og evnen til at håndtere vedvarende bekymringer og grublerier. Valget mellem de to kan afhænge af klientens specifikke behov og præferencer samt terapeutens træning og ekspertise.

Hos Britten Terapi anvender vi både Kognitiv Terapi og Metakognitiv Terapi ud fra en konkret vurdering hvornår den enkelte terapiform er bedst for den enkelte.