Et panikanfald kan beskrives som en pludselig, overvældende bølge af frygt og angst, der rammer uden varsel og ofte uden nogen åbenbar grund. Her er en beskrivelse, der forsøger at indfange oplevelsen af et panikanfald:

Forestil dig, at du sidder alene i et stille rum. Pludselig mærker du et stød af ubehag gennem din krop. Dine hænder begynder at ryste, og du får svært ved at trække vejret. Det føles, som om der ligger en tung vægt på dit bryst, der gør det næsten umuligt at få luft. Dit hjerte banker så hårdt og hurtigt, at du kan høre det i dine ører, og hver puls sender en bølge af panik gennem din krop.

Dine tanker begynder at køre i høj fart, og du kan ikke stoppe dem. “Hvad sker der med mig? Er jeg ved at dø? Bliver jeg skør?” Dit syn bliver sløret, og rummet omkring dig begynder at snurre. Dine omgivelser føles pludselig fremmede og uvirkelige, som om du er fanget i en drøm eller en mareridt.

Du føler en intens trang til at flygte, men der er ingen steder at gå hen, ingen måde at undslippe denne usynlige trussel på. Din krop er i alarmberedskab, klar til at kæmpe eller flygte, men der er ingen synlig fare. Du er fanget i din egen krop, fanget i denne bølge af rå frygt, og du ved ikke, hvornår det vil stoppe.

Sveden begynder at pible frem på din pande, dine hænder er klamme, og du føler en kvalme, der stiger fra din mave. Tiden føles mærkelig – nogle sekunder føles som minutter, mens minutter føles som timer. Du mister fornemmelsen af tid og sted, og alt, hvad der er tilbage, er angsten, der river og flår i dig.

Så pludselig, lige så hurtigt som det kom, begynder angsten at aftage. Dine vejrtrækninger bliver langsommere, og dit hjerte begynder at falde til ro. Men du føler dig stadig rystet, udmattet og skrøbelig. Som en storm, der har raset gennem dit sind og din krop, efterlader panikanfaldet dig udmattet og nervøs for, hvornår den næste bølge vil ramme.

Et panikanfald er en intens og skræmmende oplevelse, som kan være svært at forstå, hvis man ikke selv har oplevet det.

Hvad sker der fysiologisk under et angstanfald

Kroppen og hjernen har en begrænset evne til at opretholde en højintens angstreaktion i lang tid. Angstreaktioner, især de mest intense, har en tendens til at toppe relativt hurtigt og derefter aftage.

Akut angstreaktion

• Intensiv fase: Når kroppen først udløser en kamp-eller-flugt-respons på grund af en opfattet trussel, frigives stresshormoner som adrenalin og kortisol. Denne fase varer typisk fra nogle få minutter til omkring 20-30 minutter.
• Peak angst: Under denne fase oplever personen de mest intense symptomer på angst, såsom hjertebanken, svedtendens, rysten, og en følelse af overvældelse.

Efter den intense fase

• Aftershock-effekt: Efter den initiale intensitet begynder at aftage, kan kroppen og hjernen stadig være i en forhøjet tilstand af alarm, men symptomerne vil generelt være mindre intense. Denne efterreaktion kan vare i flere timer, hvor personen kan føle sig ængstelig, træt eller mentalt udmattet.
• Fald i stresshormoner: Niveauerne af stresshormoner begynder at falde, men det kan tage tid for kroppen at vende helt tilbage til en normal tilstand.

Hvorfor kan kroppen ikke opretholde maksimal angst i lang tid?

1. Fysiologiske begrænsninger: Kroppen kan ikke vedvarende producere store mængder adrenalin og kortisol uden at tage skade eller blive udmattet.
2. Hjernekapacitet: Hjernen kan kun opretholde en høj grad af alarmberedskab i kortere perioder, da det er energikrævende og ikke bæredygtigt over lang tid.

Eksempel på et typisk forløb:

• Trigger: En person oplever en trussel eller en stressende situation.
• Intens angst (0-30 minutter): Personen oplever peak angst med de mest intense symptomer.
• Aftershock (30 minutter – flere timer): Symptomerne begynder at aftage, men personen kan stadig føle sig ængstelig eller udmattet.
• Tilbagevenden til normal tilstand: Inden for nogle timer til en dag vil personen typisk vende tilbage til en mere normal tilstand, selvom mild angst kan vedvare lidt længere.

Dette forklarer, hvorfor folk ofte kan føle sig meget udmattede efter et kraftigt angstanfald – kroppen har brug for tid til at restituere efter at have været i højeste alarmberedskab.