Engang for længe siden boede der en bondemand i en fattig landsby.

Hans naboer opfattede ham som velhavende, for han ejede en hest, som han i mange år havde brugt til arbejdet på marken.

En dag stak hans hest af.

Da naboerne hørte om nyheden, samledes de for at udtykke der medfølelse. ”Hvor er det dog uheldigt,” sagde de.
”Måske svarede bondemanden.

Næste morgen vendte hesten tilbage, men havde seks vilde heste med sig.

”Hvor vidunderligt,” sagde naboerne og glædede sig over det.
”Måske,” svarede de gamle mand.

Den følgende dag forsøgte hans søn at sadle en af de vilde heste, men blev smidt af hesten og brækkede benet.

Naboerne besøgte igen bondemanden for at udtrykke deres medfølelse over hans ulykke.
”Måske,” svarede bondemanden.

Dagen efter kom der soldater til byen for at hverve unge mænd der skulle aftjene deres værnepligt. Da de så, at bondemandens søn havde brækket benet, sprang de ham over.

Naboernes lykønskede bondemanden med hvor godt det hele var endt
”Måske” svarede bondemanden….

Sorg og glæde er fint vævet sammen. Pointen er at vi tror, at vi ved, hvorvidt et særligt vendepunkt i vores liv ville få os til at le eller græde, men sandheden er, at positive og negative begivenheder ofte er flettet sammen.

”Sonja Lyubomirsky”